Endeligt sol, masser af det. Det lykkedes at smutte ud i haven i dag i 5 til 10 minutter. Nok til at tage billeder af denne Solsort. Den er let bearbejdet i Darktable, men den var egentlig allerede fint nok.
Endeligt et fint og skarpt nok billede. Jeg begynder at forstå at det først og fremmest handler om at komme rigtigt tæt på, Fugle skal så at sige helst fylde hele billede for at være skarp i dette vintervejr. Det vil sige at 4 meter er en fint afstand. Det er ikke meget, så det kræver et skjul, masser af held eller andre små mirakler. Men det er samtidigt også en meget fint udfordring.
Hvis billederne er “bare” til at kunne artsbestemme fuglen, er afstanden selvfølgeligt langt større, alt afhængig af omstændigheder, lyset og ikke mindst fuglens speciale kendetegn og især størrelse.
I dag var det muligt at genkende en Tårnfalk på 300 meters afstand på billederne.
Familien gik en lille tur i Anebjerg i dag, dog uden at lægge mærke til noget liv i området. Børnene havde det godt og prøvede blandt andet at stå på muldvarpeskud som var så frosne at de ikke styrtede sammen under deres vægt.
Og vi så flere Rådyr spor mellem planterækkerne.
Trods en dag med så meget som muligt opmærksomhed på haven og himlen omkring, var der heller ikke i dag nogle ny Boligbirding observationer. Det lykkedes kun at tage 1 billede af en stormmåge, og den har jeg allerede. Måske med en masser ro, nærvær og især tålmodighed kunne jeg se noget mere, men det har jeg ikke før længere ind i det nye år. Så jeg må bare være heldigt og blive ved med at se ud af vinduet.