Udsigten fra bag min computer indeholder en rødtjørn på kanten af haven, som er tilpas langt væk at mit blik kan fange en silhuet af en fugl som ikke ligner, eller opfører sig som, alle de sædvanlige gæster.

Jeg er derfor begyndt at tage min billige Lidl-kikkert med på skrivebordet, som er tung og stor, men som giver, med sin 10 x 50, en mulighed for at se hvad der rører sig på grenene.

Og det er rart at lægge mærke til at mit øje begynder at fange de ting som afviger. En fugl som ikke bevæger sig i samme retning som resten af flokken, eller en som sidder på en gren som sjældent bliver brugt – alt som afviger kan potentielt være en fugleart som ikke er som de andre.

Lige som den anden november i år, hvor der sad en vindrossel på det højeste gren af kirsebærtræet. Det var endnu en mørkt og tåget dag – godt jeg ikke vidste hvor mange af disse meget mørke dage ville komme endnu… – og det billede jeg kunne tage var genkendeligt, men lige så mørkt og tåget:

For to dage siden brugte jeg cirka 20 minutter på at forsøge at tage et nogenlunde o.k. billede af fugle i det nærliggende skov, som jeg ikke helt kunne se hvad det var. Der var ellers mange fugle, men de var lidt langt væk, oppe i træerne, mens jeg selv stod i en lille dal og skulle kigge op mod lyset for at finde fuglene.

Blandt de mange billeder jeg tog, var der dog et som viste, efter gennemgang i GIMP, hvilken fugle der var tale om: vindrossel:

I dag var det så den samme historie, et meget tåget dag, men med en ensom silhuet i rødtjørnen som trak min opmærksomhed. Lidl-kikkerten fortælte mig at det var den anden gang i år at jeg kunne byde velkommen til en vindrossel i haven, og jeg stormede til min kamera for at se om jeg kunne tage et billede af det.

Det blev det sædvanlige, lige til at genkende billede:

Jeg var dog godt tilfreds, det kunne bruges til min iNaturalist konto – fuglen var fløjet – og så var det vist det for i dag. En vindrossel betegnes på fugleognatur.dk som “En ret sky fugl”, og nu havde jeg trods alt igen et billede.
Jeg sætte mig bag skærmen igen og glemte lidt om det.

Men så kom den tilbage til rødtjørnen, og denne gang kunne jeg se at den derfra fløj ned til græsset, og altså væsentlig tættere på huset. Jeg fløj nu selv op til kameraet, og gik langsomt og forsigtigt til vinduet i stuen. Heldigvis kunne jeg skjule mig bag karmen i midten af vinduet, og så kunne jeg komme tættere og tættere på.

Og til sidst havde jeg endeligt et billede som viste hele fuglen godt nok – det første billede på indlægget – og jeg kunne endda gå væk fra vinduet uden at forstyrre fuglen.

Nu kunne jeg endeligt tilføje et ok billede til iNaturalist. Uskarp selvfølgeligt, bevares, men for mig kunne det vel være årets billede. Bedre bliver det ikke med de midler jeg har. Og et billede af den fugl, som jeg som dreng syntes var min yndlingsfugl, og som nu er godt på vej til at blive det igen.