—
Utroligt at man kan se en rød glente ud af sin stuevindue. Men der skal siges at jeg, pga Corona, havde god tid med hele familien til at se ud af vinduet, og det gjorde jeg nærmest i timevis. Den røde glente så jeg dog – selvfølgeligt – efter alle disse timer, da jeg havde givet op lige var på vej til at spise. Og kun fordi jeg så nogle krage som jagtede en anden fugl.
En rød glente ser jeg nok ikke mere ud af stuevinduet i de næstkommende 5 år.
—
Indimellem hjemme blivende familie, haglbyger og Corona snak var der alligevel en times tid til en tur i området. Og det var meget forfriskende og flot.
Jeg så denne ravn fra afstand, og så at den landede på en mark, lige ud af sigt i en fordybning i bakken. Så jeg kunne gøre mig klar til at tage et billede så snart den kom oppe igen. Men det var alligevel ikke godt nok til et skarpt billede. Jeg skulle nok have kastet mig ud i vejkanten og ligge klar i det våde gras.. det tænkte jeg bare ikke på – først og fremmest vil jeg bare have et billede så jeg kan nemmere se hvilken fugl det er.
På stedet mente jeg at det var en ravn, hjemme med billederne og min nye fuglebog ved siden af, mente jeg at det sagtens kunne være en sortkrage, men iNaturalist er (indtil videre) enige om at det var en ravn).
Pibeanderne var der endnu i søen, og med hjalp af billeder kunne jeg tælle til 140 af dem.
Blomsterende planter begynder at komme op på sydvendte bakker i området – Scilla og Rød Tvetand:
Men af et eller andet årsag var det smukkeste jeg husker fra i dag en stormmåge, som kom sejlende gennem bakkelandskabet. Det fine hvide dragt som så mågeløst ud i et kort øjeblik af sollys, det forholdsvis fine hovedet og gule næb, som drejede sig kort i min retning, og dens tilsyneladende ubesværede glidebane gennem landskabet var bare et smukt billede som gjorde indtryk.
Og det kunne jeg selvfølgeligt – heldigvis – ikke tage et billede af.
—
Grønsiskerne var meget tæt på ved Sortesø/Svanesø området i dag, cirka 4 meter fra mig. Og selvom jeg havde god tid og de var tæt på, var det alligevel ikke nemt at få et ordentligt billede af dem. De sidder ikke meget stille, og de hænger mere omvendt end at de sidder pænt på grenen.
Jeg købte Lars Gejl’s nye bog “Nordeuropas Fugle” i dag, og kunne med det samme slå op at den grønsiske på billede er en han.
Bogen ser godt ud, indholdet er lovende. Jeg er spændt på at se hvor meget jeg vil komme til at bruge det. Men det er allerede nu praktisk at have et oversigt af de forskellige arter i en familie på få sider. Det gør det meget hurtigere at vælge mulighederne til og fra.
—
I dag var der to hare, som åbenbart ikke var opmærksom på omgivelserne, og som løb efter hinanden og rullede rund på skovens bund, mens de slåedes med forbene mod hinanden. De kom bare tættere på mens de gik rund omkring mig, og til sidst var de kun 5 eller 6 meter fra mig. Og det midt i en lille skov fuld af liv, hvor der var musvåge, spætmejse, kvækerfinke, en skovskade, og så dette her:
Der har været natugler i området, så mon ikke….
Men jeg forventede ikke at høre sådan noget midt på dagen, og det var rent tilfaldigt at det var med på en den ene optagelse jeg tog, for at fange et andet lyd.
Og ja, lyd… det må jeg arbejde på. Jeg går glip af så meget fordi jeg ikke har styr på hvilken fugl siger hvad. Slet ikke. Gad vide hvor mange fuglestemmer jeg helt 100% sikker kan identificere. 20? Jeg ved det ikke engang.
Jeg har i dag lavet en langt liste med alle lokaliteter omkring mig og omkring skanderborg/skanderborg Sø, og set på de forskellige observeringer i de lokaliteter.
Nogle er helt glemt af fugleobservatører, andre er meget vel besøgt. Men ved at sætte dem ved siden af hinanden kan jeg se hvor jeg kan forvente hvad.
—
Jeg kunne tælle til 28 arter som jeg så i dag, sandsynligvis nogle få mere, men jeg skrev ikke de mest almindelige ned i vores have og omkring (Det vil i øverigt sige at jeg så 35 arter i 4 dage). Turen gik fra min have til Mossøen og tilbage, hvor der var liv ved nogle småsøer.
Viberne var fantastiske. Helt utroligt at jeg hørte en fugl som fløj over mit hoved, og i samme sekund vidste jeg at det var en vibe. Jeg tror ikke at jeg har hørt en vibe mere end 2 gange de sidste 20 år. Der er altså mange ting som man oplever som barn, og som man aldrig glemmer.
I dag så jeg dem ret tæt på, i modsætning til sidste gang i Klostermølle, hvor jeg havde brug for hjælp af nogen med en teleskop for at kunne se at det var viber jeg kunne ane i baggrunden.
Og efter en god dag i felten, hvor jeg helt fint kunne så grågæs (i modsætning til i går)
og altså viber
og 2 steder hvor der var stær (endda syngende foran redekasser),
kom jeg hjem og kunne se noget i grasset:
2 agerhøns, nyt på min liste over de arter jeg har set i de sidste år.
Sikke en afslutning.
—
Jeg brugte denne søndag på at lave en liste over de fugle jeg kunne se fra matriklen, og kom til sammen med observeringer fra i går indtil videre til 15 arter – fordi art nr 16 ikke kunne bestemmes – mon ikke de gæs på billede er grågæs, men helt sikker er jeg ikke, og 3 bruger af iNaturalist kunne heller ikke sige mere end at de er fra genus “Anser”.
Syndt, fordi så ofte kommer der nu heller ikke en flok gæs forbi.
Ellers har jeg læst meget om Anebjerg, jeg har forsøgt at hive alt information frem, og ved nu en del mere. Jeg forstår nu at området, ud over boligområde, først og fremmest er tønkt som aktivitets område med beskyttelse af vigtige vandreservoire som første prioritet.
Jeg kan også se at der nok snart bliver bygget på den anden side af vejen hvor vi bor. Heldigvis i første omgang ikke for alvor i vores udsigtsfeldt.
—
Og i dag så jeg selvfølgeligt endnu en hare, en kilometer væk fra det andet sted. Kan det så i theori have været den samme?
Jeg gik en tur i Anebjerg-området, og fik vist en lille flok halemejser, hørte en gulspurv og sammen med familien så vi lidt rundt ved Gram, hvor der til og med var 6 grågæs tæt ved vejen.
En god dag, hvor jeg nok fandt ud af at jeg for alvor går fuglevejen. Mon ikke det bliver Fugle og natur om sommeren, og fugle om vinteren.
Ah, og det startede faktisk med 3 grønirisk på foderbrættet mens vi spiste morgenmad. Hele familien så til og var med til at lave en liste over de fugle vi så. 7 arter i 15 min.
—
På en dag hvor alt drejede sig omkring fugle, så jeg endeligt min første hare siden sidste sommer. Og jeg ville næsten have gået forbi, hvis ikke jeg syntes at det var en underligt brun farve i grasset. Kikkerten afslørede at det ikke var en træstamme eller lignende.
Jeg har i dag læst DOF’s vision og mission, naturpolitik og natursyn. Jeg er fuldstændigt enig når det gælder de emner jeg mener at jeg efterhånden ved en lille smule om. De andre emner lyder også ganske fornuftigt.
At læse det er at læse en bedre version af en tekst jeg kunne have skrevet, hvis jeg altså havde fordybet mig i det i et år eller 10. Det føles, ud fra teksten, som det rigtige sted at være for mig.
Det eneste punkt hvor jeg nu ikke var overbevist om at jeg var enig, var hvor der står skrevet at DOF betaler for co2 brug ved flyrejser til fugle-destinationer ved at investere i skov i andre lænder. Det er sikkert bedre end ingenting, men jeg har selv allerede svært ved at køre en kortere biltur for at se nogle fugle.
Efter end børnepasning sidst på dagen gik jeg en tur til Anebjerg skov. Og så især for at se det del bag Fælleden, som jeg ikke havde besøgt endnu. Også dette område gav mig et lidt underligt følelse, lige som de dele jeg oftere færdes i, ved Fruering siden.
Når jeg ser følgende…
…så synes jeg umiddelbart at det er en sympatisk tekst, og et fint initiativ. Jeg glæder mig meget til at se resultatet til sommer, eller måske i de kommende år. Det vil nok tiltrække insekter og ville være meget rart at gå tur omkring og nyde det.
Men et eller andet sted bliver jeg lidt uroligt, og undrer mig over om jeg så skulle tage billeder om sommeren som observationer på iNaturalist af vilde planter som ikke er lige så vildt alligevel, netop det sted.
Med andre ord: At bruge en “vilde planter blanding” forbinder jeg mere med noget men gør i sin have, fordi det skal se lidt festligt ud og det er et sted til at vise frem og eksperimentere. En have er for det mest allerede kunstigt natur, og men prøver at få det bedste ud af det.
Og det er dette, lidt fremmedgørende, kunstige følelse som følger efter mig gennem hele området. Blokke med meget tæt beplantede “skovområder”, hvor træerne står helt tæt til områdens kant, uden overgang, Pludseligt nogle stramme rækker nåletræer, en lille sø med ret kort gras omkring, sådan at man kan gå tur og se søen fra alle sider, spise frokost i det grønne hvor man vil, pæne, brede stier med venlige, ældre ægtepar som går tur omkring, sådan at man møder dem igen efter nogle kurver, og her og der alligevel et ældre træ, nogle gange alene i en gang mellem blokkene.
De træer minder om hvordan det kunne have været, eller hvem ved, hvordan det kan se ud om 100 eller 200 år.
Det hele mindede mig i dag om en bypark, på linje med et modernt og standard skandinavisk hus, hvid, ret tom, rene linjer, stramt og praktisk.
Det var rart at gå tur der, bakker, græs og grønt, og et eller andet sted et følelse af “hvem ved hvilken fint fremtid området har”. Men jeg kom til at tænke på hvad, tror jeg, Rasmus Ejrnæs sagde en gang: “Giv nogle teenager nogle tanks, og lad dem lege på området i nogle dage.. så skal der nok komme vildt natur.”
Jeg fandt sådan lige hurtigt ikke mange fugle på området. Men jeg blev dog endnu engang pinligt bevidst om hvor enormt dårligt jeg er til at genkende fugle ved hjælp af deres sang eller kaldt. Der var for eksempel en del mindre sangfugle i luften, som fløj hastigt frem og tilbage. Mon ikke at det blandt andet var kvækerfinke.
Vejen tilbage gik tæt ved det nye område af Gram, det var et lidt mere åbent område, jeg slappede mere af, og så pludseligt at nogle af småfuglene fløj til et træ, ikke alt for langt fra stien.
Og træet stod selvfølgeligt på en gammel dige, med nogle ældre træer og lidt plads omkring. I den ene træ sad 2 dompaper, mindst 1 kvækerfinke, 4 stillitser og sandsynligvis mindst 1 grønirisk. Længe leve gamle diger med træer og buske på.
