Jeg har ingen ide hvad det er for et dyr. Den var på stranden, nok under det sand som sønneke gravede op. En strandloppe, tænkte jeg da jeg tog billeded. Men jeg bliver helt forbavset når jeg nu ser billederne. Hvad er det?
På vej hjem en kort stop ved busstoppet til at tage et billede af vejkanten. Held var med mig, Engelskgræs!
Ellers var jeg meget optaget af at der er en løvsanger eller gransanger som var i gang med at bygge rede i vores have, og det faktisk lige foran terassen. Jeg har taget billeder men kunne ikke tage et rigtigt godt et, fordi fuglen ofte havde stor blad i næbet, sådan at hovedet ikke var særlig synligt. Jeg må prøve igen i morgen, men jeg er ikke sikker på at den vil blive ved med at bygge netop i den busk.
Jeg sætser på at der er en løvsanger, fordi jeg nu kender gransangerens sang, og den har jeg ikke hørt i vores have. Og jeg har ikke styr på løvsangerens sang endnu.
Tur til kysten i dag, hvor jeg lærte at man ikke kan tage billeder gennem bilens forrude. Det ser forfærdeligt ud:
Heller ikke når det gælder Rod Glente:
Stort set alle fugle var lidt for langt væk til at kunne sige med sikkerhed hvad det var. På nær de let genkendelige Strandskade, Ederfugle og Hjejlen.
Så jeg afventer lidt iNaturalist for at se om der er nogen der alligevel kan sige noget om mine dårlige billeder fra i dag. Man er nok nødt til at have en hel del tid og held til at kunne tage et godt billede ved kysten. Afstanden er så stor, at det kun virker hvis der kommer fugle tæt på.
Endnu en ny art for i år, en tornsanger, der hvor jeg forventede at finde en løvsanger. Det er så godt at hive kikkerten op for en sikkerheds skyld, eller at tage billeder af fugle for så at finde ud af hvad det er for en.
Og nu har jeg også lært at en Tornsanger ligner en Havesanger meget. forskellen er minimal. Jeg tror jeg husker at hvide felt på halen, lyse ben og næb tyder på Tornsanger.
“Tornsangerens sang består af en kort række kvidrende toner uden fast motiv, men med en fast rytme, der er beskrevet som Vil I, vil I bare se.”
Der var mange Aurora sommerfugle på turen i dag, jeg så nok cirka 10 af dem på min lidt hurtige tur. Og det vrimlede med Skovhårmyg.
Jeg brugte teleskopen i dag uden stativ, nærmest bare for at se om det giver mening ude i felten. Og det synes jeg det gør (især når man nu alligevel har sådan et letvægts stativ som jeg har – og det blaser). Så jeg er glad for teleskopen, og bliver det nok mere og mere.
Jeg hørte del 2 af podcasten “The Stubborn Light of Things” af Melissa Harrison, en stille naturpodcast en kendt naturforfatter (er det et ord?). Ligesom ved del 1 var jeg også nu meget imponeret over podcasten. Den fungerer godt, indholdet er fint tilrettelagt, interessant og med en følsom undertone. Meget inspirerende, og det minder mig om at jeg skal fortsætte med at skrive min dagbog og korte notater i et hefte. Fordi det er så fint at være opmærksomme. Det er også i øjnefaldende at sådan en podcast ville være dejligt på dansk. Der findes nogle programmer på radio, internet og fjernsyn, men der må sikkert være plads til så dejlig en podcast som Melissa Harrisons.
Jeg så flagermus for en uge siden. Desværre ikke omkring vores hus.
Den var der pludseligt, der hvor jeg ventede med kameraet på nogle bier eller fluer, på et varmt sted på et stykke træ. Og den var hurtigt væk igen, med et spring. Den mindede ummiddelbart mest om en zebraedderkop, som om den burde være beslægtet med den.
Men indtil videre kommer jeg ikke længere end “Springedderkop”, hvilket er en overraskende stor familie. En hel verden åbner sig hvis man kigger igennem den lange liste af den familie. Der er så meget at opdage i ens egen have…
Ellers var der mange murerbier eller lignede. Måse, slag på tasken, en 200 stykker i vores have. Jeg har ikke styr på deres navne. De er lille, de ligner umiddelbart hinanden, og de er mange.
En fugledag. hvor jeg kunne skrive 18 arter ned på 3 lokaliterer, med denne Musvåge nok som bedste billede. Når jeg ser tilbage på billederne ligner det faktisk som om den tjekker hvad jeg er for en.
En ny art på min liste over seneste fund, Strandskade, ved Skanderborg Sø. Meget skjult på billederne, men dog genkendeligt med den lange røde næb:
Og Rørhøg igen, samme sted som sidste gang, men nu var jeg mere opmærksom på det.
I dag blev det til en insektendag. For første gang i år var der lidt af en sommerfølelse over de oberservationer i haven, da jeg kunne genkende nogle insekter fra sidste sommer.
Jeg mener at det er en blåhat Langhornsmøl på billedet – men jeg er ikke helt 100, da jeg mente at de er lidt større, og jeg kan ikke huske at have set en plant der ligner en blåhat. Afvente bare. (Edit: Indtil videre falder dommen på Egelanghornsmol)
En anden bekendt er denne rød kanttæge:
Jeg så faktisk 3 på samme sted, nogenlunde der hvor jeg også så 1 i sidste sommer. (Har de et ekstra par øjne i nakken?)
Og en overraskende vinkel:
Hele insekten ser sådan ud:
Der var endnu en Aurora sommerfugl i haven, og en lille kålsommerfugl, men ellers var det stille endnu med sommerfugle.
Det bliver mere klart for mig i øjeblikket, at jeg sidste år har samlet på alt hvad jeg kunne finde, og jeg er dermed nu kommet til over 1000 observationer.
Nu er det som om jeg er mere klar over at det er mest fugle og insekter som jeg leder efter. Jeg tager gerne nogle billeder af planter, eller pattedyr eller andet, men jeg leder ikke efter det.
Det er godt at vide, fordi det gør det mere overskueligt. Fugle og også insekter, det er måske sådan det hedder for mig i øjeblikket. Jeg har nu i mindre end et år set over 80 fuglearter, og egentlig burde jeg lære dem bedre at kende, allesammen. Allerede det kan man bruge resten af sit liv på. Hvad spiser de 80 arter, hvor og hvornår yngler de, hvad siger de når de synger eller slår alarm, hvordan ser deres ungfugle ud etc etc. Og så er der mange flere fuglearter at se i Danmark. Og hvad med insekter, den gruppe er virkeligt meget større.
Så mon ikke at det er godt at begrænse sig noget. Hvis man kan.
Begge min kone og jeg så noget som krydsede et hjørne af terassen mens vi spiste til middag. Et kort øjeblik senere så vi denne mus, som sad som forstenet mens hele familien hoppede op for at se musen.
Det stakkels dyr viste måske ikke noget bedre end bare et sidde musestille i et minut, hvorefter det forsvand mellem planterne igen.
Jeg tør ikke at sige hvilken museart det er. Det virker som om det ikke er nemt at artsbestemme mus. Rødmus, Skovmus, halsbåndmus… jeg ved det ikke. Slægt Apodemus, vågede jeg på iNaturalist.
Jeg besøgte kort Skanderborg Sø Østdel i eftermiddag, egentlig til at teste teleskopkikkerten, men jeg nåede stort set ikke at bruge den, da jeg ikke havde meget tid, og der var nok at se.
Der var nemligt en ny art for mig på søen, en Taffeland, og jeg kunne såmænd lige nå den med kameraen, sådan at jeg fik et, i hvert fald, brugbart billede:
Jeg er faktisk ret sikker på at jeg har set denne art før, men at jeg ikke genkendte den som art, da jeg ikke havde kendskab til det. Jeg husker i hvertfald at jeg nogle gange tvivlede om alle troldænder nu også virkeligt var troldænder, da noget virkede anderledes en enkelt gang, et eller andet sted i gruppen.
Og der var en bomlærke i et træ tæt på. Jeg havde svært ved at se den, men det lykkedes at optage lidt af sangen, og hjemme kunne jeg sammenligne det. Ingen tvivl.
Faktisk skrev jeg allerede i min lommebog “bomlærke-agtigt”, og ens første indskud er ofte ikke dårligt.
Teleskop Kikkert
Der var ikke så mange muligheder for at afprøve teleskop kikkerten, på sådan en almindelig lørdag, men jeg prøvede dog fra bilen ved 2 søer. Uden stativ er det noget af en kunst at holde en teleksop stabil, og på sådan en måde at man også kan se iggennem den. Øjestykket kan drejes, sådan at man ikke behøver at trykke ens hoved mod taget for at kunne kigge igennem det. Men det er svært at finde vej i landskabet når man ser igennem teleskopen fra en skæv vinkel.
Men jeg har nu fundet ud af at et godt stativ er rigtig vigtigt for en optimal brug af teleskopen. Et stabil billede er jo meget nemmere at se på, en et som hopper op, ned, høje, venstre. Jeg har ikke et gedigen stativ, så det må komme på ønskelisten. Det vil hjælpe en del. Den jeg har er en meget let stativ, fint for på tur, men slet ikke stabil.
Og faktisk har jeg lagt mærke til at den er ret klart bedre end min 10×42 håndkikkert. For eksempel dagens Bomlærke var ret tydeligt, og med en større forstørrelse kom der alligevel lidt mere info med. Så på min første dagmed teleksopen i går var jeg lidt skuffet, men i dag har jeg genvundet noget af forventninger til dens evne. Jeg kommer nok snart til at savne den i visse situationer hvis jeg ikke har dem med.
Endnu en ny art set på eller fra matriklen. En munk -måske to faktisk, men jeg havde for travlt med at tage et billede til at kunne se godt efter. Sammen med nogle gråænder som jeg så ud på marken, er det ny art nr 40 og 41 set på eller fra matriklen siden starten af marts. Fantastisk, synes jeg selv. Jeg havde regnet med cirka 25 til 30 arter.
Faktisk så jeg munken mens jeg sætte en teleskop kikkert op. Altså med det blotte øje. Og fordi jeg lige har lært hvordan en munk ser ud (ikke med lyse kinder eller sort “skæg”) kunne jeg genkende det.
Teleskop kikkert
Og så har jeg resten af dagen forsøgt at finde ud af hvad en teleskop er for noget. Faktisk mente jeg at den kunne forstørre og fange farverne lige som på fjernsyn. Men jeg fandt meget hurtigt ud af at det kræver noget andet udstyr.
Teleskopen jeg brugte kan forstørre op til 60x, og har en lensåbning på 80mm, sådan at den kan fange meget lys. Men altså ikke nok til at den 60x forstørrelsen virkeligt kan bruges til noget. I dagens vejr var det man så i 20x forstørrelsen også det man så i 60x, bare med dårligere lys og et mere tåget billede. Objekterne bliver større, men ikke tydeligere.
Efter flere samligninger i dag synes jeg nu, den første dag at jeg nogensiden har brugt en teleskop kikkert, at min almindelige 10×42 kikkert er nogenlunde lige så god. Og kikkerten er nemt at bruge og hurtigt til at finde og følge objekter. Teleskopen er, i 20x forstørrelser (stort set den eneste forstørrelses indstilling med flotte billeder i dag) kun lidt bedre. Men den har andre fordele, som ikke er helt så stor som jeg regnede med, men alligevel.
Teleskopen er altså – lidt bedre til at vise detailler, især på kort afstand (indenfor vores have – lad os sige op til 30 meter.) – Kan forstørre til op til 60x -som giver et dårligt resultat, men som måske virker nogenlunde på solrige dage og i visse situationer. – Er – på tripod – meget stabil og afslappende at bruge, og er dermed meget egnet til for eksempel at søge på horizonten, lede efter spætter på alle de træstammer og mon ikke også meget praktisk når man ser på større flokke eller ænder som ligger lidt skjult på kanterne. Jeg glæder mig til at afprøve det. Det er hård at holde en almindelig 10×42 kikkert stille og stabil i længere tid, når objekterne er på lidt afstand, men meget afslappende at gøre det samme med teleskopen. – Teleskopen er yderst egnet til at holde øje med redekasser eller lignede. Man kan stille skarp på den, lade den stå, og kigge igennem den hvis der sker noget. Det samme må også virke ved at indstille dem på et træ som ofte får besøg af fugle, en vandløb eller et andet sted hvor man kan forvente dyr.
Man kan tage billeder gennem et teleskop, med mobilen eller kamera. Jeg har dog ikke en holder til det, og skulle derfor forsøge lidt krampagtigt. Det er klart at det ikke er helt så nemt at tage billeder, og at resultaterne nok ikke er så gode heller. Men det er muligt. Mit bedste billede fra i dag – uden holder og uden mange eksperimenter:
Nu skal jeg bare afprøve teleskop kikkerten på åbne steder med mange fugle. Ved Mossøen for eksempel, eller ved havet eller et mose område. Det glæder jeg mig til.
