• Cykeltur med familien på pinsedagen. Kikkert med, og det viste sig var en god ide.

    I villakvarteret var der 2 små søer, og i den ene var der en blishøne og 5, allerede store unge.
    Efter et stykke tid lå vi mærke til at blishøne var meget aggressiv i et hjørne, uden a vi kunne se hvorfor.
    Men kikkerten afslørede en sort fugl i vandet med rød blis – en grønbenet rørhøne. Og den havde det meget svært, fordi blishønen gav ikke mere end en par centimeter plads til rørhønen. Og rørhønen turde derfor heller ikke at vise sig frem.

    Selvom en rørhøne for mig er et meget velkendt fugl, har jeg faktisk ikke registret den nogen steder, heller ikke blandt de 94 fuglearter jeg nu har i iNaturalist.

    Om aften, på cykel, kunne jeg høre fuglesang i mørken, og det lykkedes at optage det:

    Jeg har stort set ingen ide hvad det kan være, kl 23:20 i et mørkt sommerlandskab. Så jeg håber at nogen ved.

  • iNaturalist hos Naturen i Danmark

    Stille dag med familien i dag. Jeg tog ikke et eneste billede, og sidst på dagen blev det et bevidst valg. Det har været travlt med alle billeder de sidste aftener, nu havde jeg tid til lige at se forbi Naturen i Danmark.

    Der er heller ikke det største aktivitet i haven i øjeblikket, måske fordi vi er så meget ude, eller fordi der findes føde nok der hvor fuglene har fred og ro.

    Det er de sædvanlige Skov- og Gråspurve, Musvitten som arbejder på at flæske op ungerne i redekassen en enkelt Råge som tjekker terrassen, hvor Rupert (vores terassemus) viser sig en gang imellem, og en Gråkrage som gør hvad alle skal en gang imellem på fortovet. Om aften fanger jeg tit 2 landsvaler med øjnene.

    Bier bliver fanget bag vinduerne, men jeg tog ingen billeder fordi indtil videre kan jeg ikke artsbestemme dem mere end Andrena eller Osmia Bicornis, lige meget hvor gode billederne er.

    Ifølge iNaturalist har jeg i går passeret de 500 registrerede arter, i cirka 11 måneders tid. 385 i 2019 (fra den 4. juli), og altså “kun” 233 indtil videre i 2020. Men det bliver jo sværere at tilføje nye til totalen.

  • BioBlitz i haven med hele familien. I 1 time med mor og børnene blev det til 27 arter -hvoriblandt den for mig overraskende Gåsebille – den havde jeg kun fundet 1x før, ved Silkeborg.

    Det blev ikke til flere arter fordi mor koncentrerede sig på planter uden at identificere dem i første omgang, og sønnen var begejstret for rabarberblad (som han fik lov til at lege med), at klatre i træet og andre sjove ting.

    Datteren gik rund med en vaskebalje, og kunne dermed ret nemt fange nogle insekter.

    Denne skakbræt var årets første for os, og også det første som datteren fangede med vaskebaljen. Det blev til 6 insekter og en Snegl for hende.

    Sønnen fandt parende skakbræt, det var da noget specialt, og så fandt han en flue mere.

    Mor pegede på nogle røde knapper på æbletræet, som jeg ikke ved hvad er.

    De 27 arter var fordelt over
    16 insekter
    3 planter
    2 Fugle
    1 ukendt
    1 Havesnegl
    1 Edderkop

    Det ville være sjovt at prøve det en gang til, og se hvad det så bliver til.

    Tilsammen med nogle observationer senere på dagen blev det til 32 observationer i dag. Et rekord for i år.

  • Tur til Anebjerg området, hvor jeg sætte mig bogstaveligt en time ved en sø, uden at det nu gav mange nye fund eller flotte billeder. Det største oplevelse i den time var nok at der var en del larm lige bag mig, og på et tidspunkt lignede det som om noget var irriteret.

    Så hørte jeg følgende tæt på (optagelsen er fra nogle sekunder senere -lidt længere væk)

    I den time kunne jeg tage mange billeder af et Hvid Vipstjert par.

    Faktisk var den Blå Libel (altså den gule Blå Libel) måske den mest imponerede af alle. Dejligt at jeg alligevel tænkte at det lignede en Blå Libel, selvom den var gul.

    Det lykkedes at udarbejde de sidste billeder fra turen i går, og det var faktisk ret imponerende.

    Og jeg er ret sikker på at jeg nu kan tilføje Havesanger til min livsliste. Jeg venter lige til nogen kan bekræfte det på iNaturalist.

    Edit: Uden at opdage det fandt jeg en ny art af 99arter:

    Jeg mente faktisk at jeg allerede havde den, men det viser sig at det er art nr 74 af 99.

  • Så skete det som jeg ofte er bekymret for… jeg nåede ikke at udarbejde alle billederne fra turen tæt ved Skanderborg Sø i dag. Jeg er nok ikke engang halvvejs.

    Denne mursejler kom med i aften… en livsførste for mig, altså at jeg bevidst ser en mursejler og kan genkende den. Og den er med i 99arter, så det er fint, art nr 73 ud af 99.

    Der var flere sangfugle i buskene, og de kan være enormt svært at få øje på. Men jeg så en gul, meget virtuos sanger op til flere gange, og på vejen tilbage var den samme sted.

    Jeg er ret sikker på at det er en Gulbug. Sangen var meget alsidigt, mange lyde og effekter, med til og med space invaders lyde og vibe immitationer.

    Der var også en anden sanger som jeg skal se på endnu, der har jeg ok billeder af og jeg har nogle lydoptagelse. Men jeg skal være supergod til at tage et billede og tage lydoptagelse samtidigt, sådan at jeg er sikker på at de to hører sammen.

    Det er ikke nemt, alle de skjulte sanger.

    Der var også fine insekter, flere guldsmede blandt andet, men det må jeg se i morgen på.

  • Det lignede en farvelagt Oldenborre, men måske var den lidt mindre: en Grøn Gulbasse. Sikke en farvepragt, og grøn så den ikke altid ud:

    Den var så tung at den fik det vilde korvel til at bøje helt ned. Jeg kunne nemt fange den i en beholder, for at forsøge at tage et godt billede, men den fløj væk så snart jeg liftede låget, så jeg fik kun 1 skud.

    Det var tæt ved huset, efter jeg havde gået et par minutter til et sted i en dal, hvor jeg efterhånden har fundet ud af at det vrimler med sangfugle. En Jernspurv lod sig fint fotografere i dag, men en fenomenal sanger skjulte sig så godt at jeg forgæves prøvede at få et eller andet billede af den i måske en halv time eller mere.
    Det blev kun til en lydoptagelse, hvor det altså er stort set 1 fugl som synger, selvom man kan høre mange kendte fuglestemme. Jeg tror derfor at det måske er en kærsanger:

    Det er virkeligt fantastisk.

    Herligt at man lige kan gå udenfor ens have, og have sådan nogle fine oplevelser.

    Jeg så også en Rød Glente igen, sandsynligvis 2 gange, i Fruering (med sikkerhed – så flot at se den kløftede hale vende rundt og tilbage igen, mens fuglen drejer omkring) og med 98% sikkerhed i Gram. Det var i hvert fald en Glente.

    Jeg så mange guldsmede i dag, smaragdguldsmed vil jeg mene, men jeg tog ingen billeder.

    Og det var måske også godt, fordi jeg prøvede i dag i RAW, og det var en disaster. Mest fordi det viste sig at være meget besværligt at arbejde med dem på min komputer, og resultatet var endda forfærdeligt. Så det bliver jpeg igen i morgen. Det sparer en masse tid.

    Og konen så et egern i vores have. Det har vi kun set 1 gang før, sidste år, hvor den besøgte fuglefoderbrættet.

  • Sommeren er såsnart på vej, men jeg mangler at se nogle insekter endnu. I dag var der dog endeligt svirrefluer, som denne Almindelige Kuglebærerflue, eller dobbelbåndet svirreflue. Der er et hjørne i haven hvor jeg fandt dem i dag.
    Det lykkedes dog ikke endnu at tage et billede af en dobbelbåndet svirreflue. Der mangler nok blomster i haven, vi har ikke mange.

    Der fløj to gange en guldsmed forbi, uden at jeg kunne tage et billede af et i vores have endnu. Sommerfugle er der heller ikke mange af endnu. Det er stort set kun Aurora og Kålsommerfugle.

    Tæger har jeg slet ikke set endnu.

    Dagen startede med sangen af en Tornsanger – det er som om jeg ser dem alle steder i øjeblikket – den sad i vores have i rønnebærtræet og sang på livet løs. Om aften vart den tilbage samme sted, for at synge lidt videre.

  • Hjemmedag med nogle gode oplevelser.

    Højdepunktet var nok denne Tornirisk, som lod sig fint fotografere.

    Men det var også fascinerende at se alle skovspurve og gråspurve med unge, og Gransangeren og Musviten som fløj frem og tilbage til reden.

    Der var bier i insekthotellet, omend kun i et sted, jeg går ud fra at det er Osmia Bicornis_

    Og der var mus igen:

    Solsorten sang cirka 1,5 meter fra mig i træet, og jeg kunne tage en rigtig fint lydoptagelse af den på denne stille aften. Den skal jeg bare bearbejde endnu.

    Sent om aften var der (endeligt!) Flagermus. Jeg har forsøgt at få et billede af dem, men det er selvfølgeligt umuligt. Selvom de (den) kom meget tæt på flere gange.