En mindre varmt dag i dag, men det blev desværre ikke til en tur udenfor matriklen. Denne fjer lå dog foran føderne og ikke nemt at overse med sine 32 cm.
Ifølge vogelfedern.de kunne det godt være fra en Stormmåge, og da det er tæt trafik i luften med stormmåger hele dagen, er det nok rigtigt. Det er nok den største fjer indtil videre, i min helt nye, og beskeden samling. Der kommer dog ofte nye fjer til, også fordi børnene synes det er sjovt at samle dem op og give dem videre.
Den lille samling kunne allerede bruges ved at hjælpe til med identifikation af en Fasan fjer på iNaturalist.
Nu må jeg bare finde på en måde at holde styr på dem alle, og huske fra hvilken art de er. Måske skal der bare et lille stykke tape til med navn på.
Det lykkedes at se på kommentarsporet til den lydoptagelse af en fugl på iNaturalist.
Jeg mente at der kunne være tale om en Rødstjert, men det endte med at være en Bogfinke.
Ved hjælp af brugerne fandt jeg følgende optagelser på xeno-canto.org hvor der kan høres forskellen mellem kaldet af en Rødstjert (med kort “klik” ind imellem) og en Bogfinke (med den karakteristiske “regn-kald” ind imellem).
Det er en dejlig fornemmelse at have det på plads og at have lært noget nyt.