Fantastisk at se denne unge Dompap, som ret sikkert kommer fra det par som bor i rønnebærtræet. Man kan høre deres diskrete snak en gang imellem, ikke særligt højt, men tydeligt.

Jeg gik stærkt ud fra at de havde en rede der, og med denne juvenil, som kom med en han Dompap, bliver det meget sandsynligt. Måske skal jeg se om jeg kan finde rede om et stykke tid.

I dag har jeg brugt en del tid på at forsøge at definiere min observationstid, og balancere det med andre opgaver. Som enhver enthusiast ved er det nok en nærmest umuligt opgave. Men jeg har lavet nogle blokke i kalenderen, og nu må jeg se om det holder nogenlunde.

Det er faktisk meget ønsket at få noget tid til studie, læsning etc. fordi jeg for eksempel næsten hver dag synes at jeg burde vide mere om fuglestemmer. Det er nok bedst at lære det ude i naturen, høre lyden og finde fuglen, men for sådan en som mig, med ikke alt for meget tid og lige kommet ind i livets anden halvleg, føles det lidt som om det er nødvendigt at tage fat i udforderingen.

Det ville derfor også være godt at spare en hel del tid ved ikke at tage billeder af insekter, men indtil videre kan jeg ikke lade være.

Men det er især om aften at jeg bruger en del tid på at udarbejde billeder og prøve at identificere dem.

I hvert fald har jeg tænkt mig ikke at tage billeder af svampe, og næppe af planter (desværre – de er dejligt, fantastisk, men jeg ved ikke noget om dem og de fanger mig ikke helt så meget som fugle og insekter). Edderkopper kan jeg godt tage et billeder af, men jeg tror nok ikke at jeg vil gøre det helt store ud af det.

Det er jo rart at vide noget om noget, men hvis det noget er alt, så er det noget man ved om alt ret begrænset, og dermed forsvinder noget af den spænding og glæde ved at opdage noget som man ved noget om. Sådan noget.