Home

  • Tur til Ringkloster Ådal langs flere mark med i øjnefaldende vilde planter. Som om landmanden havde sået vildfrø ud på marken, men det har han nok ikke … eller?

    Det var en rigtigt fint, stille tur med en hel del fugle. Desværre kom der Gæs forbi som jeg ikke kan tyde på billederne. Måske Knortegæs, måske Bramgæs.

    Ellers var der Musvåge og en Ravn, Grågæs, fasaner osv. Denne gang var jeg sikker på at jeg så en Spurvehøg som fløj forbi.

    Jeg har ikke udarbejdet alle billeder endnu, men jeg tror ikke at der kommer mange overraskelser.

  • Efter mange forsøg på at identificere disse svaner som fløj over vores hus i dag, fandt jeg sent på aften alligevel en svane i et af de 12 billeder som jeg tog, som for mig indicerer at det var Sangsvaner:

    Den har i hvert fald ikke en Knop på næbet eller en orange næb som knobsvaner, og dens trækantede hovedet og lange hals tyder på Sangsvaner og ikke Pibesvaner.
    Det ville være en ny art på listen siden marts 2020…. Jeg afventer dog iNaturalist før at jeg begynder festen…

    I dag gik turen til det meget nærliggende Fruering Fredskov, et lille skov som snart bliver helt omringet af nye villakvarter. Der var for et år siden kun registreret 3 arter i DOF-basen, men efter en tur i marts blev det til 9 arter, og efter i dag er der nu 14, da Fuglekonge, Gærdesmutte, Allike, Skovskade og Spætmejse kom til.

    Især Fuglekonge var lidt af en personligt sejr, da jeg brugte meget tid på at få syn på den pipende fugl i nåletræerne. På grund af pibestemmen var jeg temmeligt sikker på at det var fuglekongen, og på et tidspunkt fik jeg også øje på piberen, men i modlys og langt væk var jeg alligevel ikke helt 100% sikker. Men da lyden fløj to gange væk til det næste lille stykke med nåletræer, blev jeg enig med mig selv om at man ikke kan blive ved med at tvivle. Lyden genkendt jeg som Fuglekongen, stedet var rigtigt (ret højt oppe i nåletræer), hvad jeg havde set var ikke en blåmejse eller anden kendt sangfugl, og den holdt sig til nåletræer. Så jeg registrerede den som 1 Fuglekonge.

    Da jeg var færdigt med rundturen i skoven, gik jeg dog lige tilbage til stedet, hvor jeg igen fik øje på en pibende fugl. Og nu kunne jeg se at jeg havde haft ret i ikke at tvivle. Det var en Fuglekonge.

    Men på den anden side er jeg ret overbevist om at jeg 2 gange så en Spurvehøg i dag, begge gange i et meget kort øjeblik, som gjorde at jeg ikke kunne blive helt sikker på hvad jeg så.

    Så det var vist tvivlens dag.

  • Det meste af dagen var meget tåget, hvilket ofte betyder at fuglene søger den beskyttende (?) haven lidt mere. Så ingen observeringer af overflyvende eller trækkende arter eller Røde Glenter over skoven, men masser af fugleliv i haven.
    Det var faktisk så meget at det var svært at vælge hvor man skulle se hen. Der var selvfølgeligt den sædvanlige gruppe af omkring 10 Skovspurve, og der var Blåmejser, Musvitter, Bogfinker og mindst 7 Solsorte og 6 Vindrossler som blev i og omkring haven i flere timer.
    Og så var der også den fotograferede Skovskade, som denne gang var så tappert at virkeligt besøge haven, gå rundt i grasset og besøge kirsebærtræet flere gange.

  • De ærgrede mig at jeg nok havde hørt en vandrikse for 2 dage siden, uden at vide det. Så i dag tog jeg tilbage og spiste morgenmad i fugletårnet af Tåstrup Sø. Og som kan høres i lydfragmentet lykkedes det indenfor en time at få tre fragmenter med lyd af en Vandrikse. De tre er sat sammen til en lydoptagelse. Jeg afventer lige iNaturalist til at bekræfte at det er art nr 103: Vandrikse.
    Men jeg er egentligt sikker.

    Det var også herhjemme en god fugledag, med Stær i græsset, en Sjagger så fint i træet, og da jeg kom hjem fra min tur 2 Stillits i træet. Og dem har jeg ikke så tit set i haven. Det kunne næsten ikke være bedre.

    Jeg vil se på billederne af turen i morgen, men jeg kan allerede se at alle billeder af småfugle er ikke til at identificere. De er for uskarpt of for langt væk.

  • Det er vel lidt utroligt, efter flere uger uden nye arter, ny næsten 4 på en række. Dagens art, nummer 102 på den nye livsliste: Vindrossel. Den måtte nok komme på et eller andet tidspunkt, fordi de var ofte i vores have sidste vinter.
    Men dagens observationer var nok lidt tidligere end forventet, og gjort fra bag komputeren, da jeg kunne se den fra vinduet.

    “næsten 4 på en række”, fordi efter Sjagger og Topmejse, var der en dag ved Tåstrup Sø, og set i bagspejlet er jeg 90% sikker på at vi hørte en Vandrikse. Men 90% er ikke 100%, så jeg kunne godt tænke mig at komme til samme sted igen og se om jeg kan optage lyden.

  • Benved ved Tåstrup Sø.
    Det kunne være en kandidat til en buskeart til haven.
    Vi tog til familietur til fugletårnet ved Tåstrup Sø. Det var et flot og spændende område, med flot udsigt fra tårnet over en stor rørskov med søen i baggrunden.

    Vi så ikke så meget mens vi var der, men her til aften gik jeg igennem billederne og kunne jeg se at vi så en gruppe Sjaggere:

    Så for 2 dage siden som ny art på listen, og allerede i dag en ny observering af Sjaggere.

    Og jeg bliver i øjeblikket altid glad når jeg ser en Rødhals, og der var en ved fugletårnet, og en derhjemme, så det var en god dag.

    Senere om eftermiddag, da vi var i haven, kom en Spurvehøg forbi. Dejligt at jeg havde kameraet i hånden:

  • Dagen efter fugleart nr 100 kommer (selvfølgeligt) fugleart nr 101 siden marts 2020: Topmejse.

    Det var dens stemme som fik sønnen og mig til at vende om i fugletårnet ved Birksø, og se ind i skoven i stedet for over søen. En rullende, klart lyd af “noget andet” end sædvanligt.

    Topmejsens lyd, optaget af en bruger af xeno-canto:

    https://www.xeno-canto.org/550560/embed?simple=1

    Fuglen var i en sand “mejsetog”, da vi så Musvitter, Blåmejse, Sumpmejse, Spætmejse og altså 1 Topmejse.

    På Birksøen så vi stort set ingenting. Tårnet ligger på nordsiden af Birksøen, dvs at man det meste af dagen ser imod lyset når man ser ud over søen. Det gør det sværere at se langt og at tage billeder.

    De fugle vi kunne se var for langt væk til kikkerten og kameraet, og der var kun et håndfuld af dem.

    Under tårnet fandt vi denne vesp (antager jeg), den var ret stor med en imponerende æglægningsrør:

    Det er ikke ofte at jeg har set en så stor en. Det er svært at sige bagefter, men den var nok omkring 4 cm.

    Sønnen overtog faktisk for første gang kameraet flere gange, og producerede (iblandt billeder af myretuder og både på søen) et fint billede af en spætmejse, ret højt op i træet. Hans første billede af en fugl, hvis jeg husker det rigtigt:

  • Så skete det! Fugleart nr 100 på min nye livsliste siden marts 2020. Art nr 56 set på eller fra matriklen i samme periode. En Sjagger i toppen af Rønnebærtræet, som lidt nervøs kiggede ud i haven, men som lod sig fotografere fra huset af.
    Ifølge iNaturalist så jeg sidste år en gruppe Sjagger den 20. oktober (og den sidste den 8. februar).

    Dagen stod i tegnet af en omstrukturering af haven, efter vi var færdig i dag med at se den lille serie “Giv os Naturen tilbage” på DR, serien var den sidste dråbe i en række tanker og ideer som ikke helt var kommet til livs endnu. Men i dag blev der slået gras, sådan at der opstod et netværk af stier på grasplænen. Ideen er at fjerne alt græs bortset fra de stier, et lille grasområde foran terassen, under tørstativet, et skyggested bagest i haven og et legeområde til børnene (Sikke en luksus at have plads til det hele).
    Og måske var det alt det duftende nyslået og spredt liggende ret høje gras som fik Sjaggeren til at tjekke haven ud.

    Tidligere var der hele to Spætmejser ved foderbrættet (det kører bare), og en Rød Glente over skoven.
    I dag har jeg hængt en foderautomat med fedtbolde, som tiltrak næsten kun Skovspurve. De var der til gengæld også hele dagen, og måske fordi de så blev trukket ud over flere foderpladser, kunne jeg nu for første gang tælle hele 15 stykker.

    Nu skal vi blive bedre til at genkende de lokale plantearter, og se om vi kan få dem ind i vores haven.
    Jeg kunne godt tænke mig at samle lidt frø nogle steder, fjerne noget gras, og såe det ud. Hvis jeg gør det disse dage, burde der være en mulighed for at vi kan se noget resultat næste sommer.
    Gullerød for eksempel skulle ikke være så svært. Sønnen ønsker Blåhat. Det ville være fantastisk.

    Der var faktisk også en perlemor sommerfugl i forhaven, som besøgte et af de mange Kongepen. Jeg kunne desværre ikke se hvilken precise, da den var væk da jeg kom løbende med kameraet.